Vedtægter
for
Næstved Esperanto Forening

§ 1 Foreningens navn er Esperanto-Unuiĝo de Næstved, på dansk Næstved Esperanto Forening.
§ 2 Foreningens formål er som lokal afdeling af "Dana Esperanto ­Asocio" at virke for udbredelsen af det internationale sprog Esperanto.
§ 3 Som medlem kan optages enhver, der interesserer sig for foreningens arbejde.
Foreningen kan have ordinære, lokale og passive medlemmer. Lokale og passive medlemmer er ikke automatisk medlemmer af DEA. Lokale medlemmer har stemmeret i lokale anliggender og er valgbare til tillidsposter, dog ikke som formand, kasserer og sekretær.
Æresmedlemmer kan efter indstilling af bestyrelsen udnævnes på en ordinær generalforsamling.
§ 4 Indmeldelse, der er bindende for 1 ar, sker til bestyrelsen, hvorefter der tilstilles vedkommende et medlemsbevis og et eksemplar af foreningens vedtægter. Udmeldelse sker skriftligt til kassereren og skal være denne i hænde senest den 1. juni eller 1. december.
§ 5 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der står i restance med kontingent for mindst et halvt år. Eksklusion af anden grund end gæld kan kun ske ved en generalforsamlingsbeslutning og kræver mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Meddelelse om fore­taget eksklusion skal gives i foreningens publikationer.
§ 6 Kontingentet fastsættes efter bestyrelsens forslag af en generalforsamling og kan betales kvartårligt. Ved indbetaling af kontingent udstedes en kvittering, som samtidig er medlems­bevis. Ved 1. indbetaling i året udleveres UEA's medlemsmærker. Gyldigt medlemsbevis gælder som legitimation ved alle Esperanto-møder samt DEA' s generalforsamling. Passive medlemmer kan være kontingentfri.
Kontingent for lokale medlemmer fastsættes til samme beløb, som EUN får af det samlede kontingent for ordinære medlemmer.
§ 7 Bestyrelsen bestar af mindst 3 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen. Halvdelen afgår hvert år. Bestyrelsen konstituerer sig selv. Der vælges mindst 1 suppleant.
§ 8 Bestyrelsen fører følgende bøger: Medlemsprotokol, kassebog og forhandlingsprotokol for bestyrelsesmøder og generalforsamlin­ger samt referat af sammenkomster. Endvidere samler og opbevarer bestyrelsen foreningens korrespondance.
Regnskabet løber fra 1. januar til 31. december. Det afsluttede regnskab skal - med bestyrelsens godkendelse - snarest tilstil­les revisorerne, hvorefter det med disses bemærkninger forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse.
§ 9 Foreningens regnskaber revideres af 2 revisorer, der vælges for 1 år ad gangen. Ved revisorvalget vælges samtidig 1 suppleant.
§ 10 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Generalforsamlingen bekendtgøres for medlemmerne senest 1 måned før dens afholdelse. Forslag, der ønskes behandlet på general­forsamlingen, skal tilstilles bestyrelsen skriftligt senest 3 uger før generalforsamlingen (poststemplets dato).
Dagsorden samt indkomne forslag bekendtgøres for medlemmerne senest 8 dage før generalforsamlingen.
Kun medlemmer med gyldigt medlemsbevis har stemmeret.
Valg og beslutninger skal ske ved skriftlig afstemning, hvis 1 medlem stiller krav herom.
Afgørelserne træffes med simpel majoritet, dog undtaget de i §§ 5, 12 og 13 nævnte beslutninger. Enhver lovligt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig.
§ 11 Ordinæer generalforsamling afholdes hvert år inden udløbet af februar.
Efter valg af dirigent er dagsordenen følgende:

1. Aflæggelse af beretninger.
2. Forelæggelse af foreningens regnskaber.
3. Indkomne forslag.
4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant.
5. Valg af revisorer og suppleant.
6. Eventuelt.

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid finde sted efter bestyrelsens beslutning, eller når mindst 1/3 af medlem­merne indsender skriftlig begæring herom med angivelse af, hvad der ønskes behandlet. Meddelelse herom skal gives ved indvars­lingen.

§ 12 Lovændringer kan kun finde sted ved en generalforsamlings­beslutning og kræver mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
§ 13 Foreningen kan kun opløses, når 2 på hinanden følgende general­forsamlinger beslutter dette med mindst 2/3 af de afgivne stem­mer. I tilfælde af opløsning tilfalder foreningens midler DEA.

Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 4. august 1977 med ændringer den 20. februar 1981, 7. februar 1986, 16. februar 1990 og 22. februar 1991.